Her er nogle af de symptomer og ubehagelige problemer der kan opstå når man har en svag bækkenbund:
- En fornemmelse af tyngde i undelivet kan ofte være et af de første tegn på et svagt bækkenbund.
- Stress-inkontinens er ufrivillig vandladning når man f.eks. hoster, nyser eller griner, det kan også opstå ved fysisk aktivitet såsom at hoppe og løbe mm.
- Blandings-inkontinenes er en blanding af stress- og trang-inkontinens. Trang-inkontinens er en pludselig stærk vandladningstrang, der er svær at styre, den er ikke direkte forårsaget af en svag bækkenbund selvom bækkenbundsøvelser kan hjælpe med at forbedre problemet.
-Afførings-/tarm-inkontinens er når man har svært ved at holde på luft og afføring.
- Nedsynkning og fremfald/prolaps hos kvinder der har født. Dette omfatter at de kvindelige kønsorganer synker for langt ned gennem skeden, læs denne artikel Nedsynkning og fremfald hos kvinder for mere information.
- Ondt i ryggen kan opstå fra et svagt bækkenbund, da bækkenbunden støtter op om rygsøjlen i samarbejde med de dybe mave- og rygmuskler.
- Nedsat seksuel nydelse kan forekomme især hos kvinder, da skeden bliver slap når bækkenbunden ikke er vedligeholdt; dog kan mænd også være påvirket her, da der er en sammenhæng mellem mænds potens og deres bækkenbund.
Så med overstående punkter i tankerne, er der vist ikke noget spørgsmål om hvorvidt det er værd at bruge de 4 minutter det tager, dagligt, at træne bækkenbunden! Læs artiklerne Bækkenbundsøvelser – sådan træner du din bækkenbund og Sådan virker din bækkenbund så du kan komme i gang med at forebygge overstående problemer.